Indretning af det “perfekte” syrum

I sommeren 2017 flyttede vi under stort kaos til vores nye lejlighed. Trods mange børn og mange indretningsudfordringer, har jeg fået tilranet mig et lille, men dejligt hobby og syrum.

 

Jeg er stadig i gang med at optimere pladsen og har hundredevis af forestillinger til hvordan det kan være. Det er både sjovt og frustrerende at finde plads til det hele. Ikke mindst at skulle prioritere i materialer og interesser er svært for en lidenskabelig hobby-samler som mig. Allerhelst ville jeg indrette en fabrikshal med  stationer til hver eneste mulige hobby. Men ok, tiden er jo også begrænset, så måske er det meget heldigt at pladsen også er det.

Mit seneste projekt er at ombygge sybordet, så symaskinen er sænket og i overflade med bordpladen.
Jeg tror det bliver en DIY IKEA hack, som jeg har fundet en del varianter på, på andre blogs. Se f.eks. From Marta with loves DIY IKEA SEWING TABLE TUTORIAL

 

Indtil videre har jeg fundet skruer og lister, men skal lige have købt bordet.

Forsættelse følger.